Salat til laks

Lækker grøn salat, der er perfekt til laks og kan tilpasses med enten ærter, mango eller asparges, så den passer rigtig godt til lige den lakseret, i har på menuen.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Mango og avocado er en perfekt kombination til laks.
  • De to varianter af salaten
  • Salaten er super frisk og kan serveres selv eller med en dressing til.
Til 2 personer
  • 2 hjertesalater
  • 1 rødløg (lille)
  • 250 g cherrytomater
  • 1/2 agurk
  • 100 g ærter eller asparges eller mango
  • kogende vand hvis du bruger asparges
  • 1 avocado

Skyl hjertesalaterne grundigt, og riv dem i mindre stykker. Du kan også skære dem, hvis du synes, det er nemmere.

Pil rødløg, halvér og snit det i helt tynde skiver.

Skyl cherrytomater og agurk. Skær tomaterne i kvarte og agurken i smalle strimler.

Hvis du gerne vil have ærter i salaten, skal de blot tøes op, inden de kommes i salaten. Overhæld dem evt. med kogende vand, hvis det skal gå stærkt.

Hvis du bruger asparges, skal du knække den træede ende af og kassere dem. Skær aspargesene i mindre stykker, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå et par minutter, hæld vandet fra, og skyl aspargesstykkerne med koldt vand. Lad dem dryppe godt af.

Vil du gerne have mango i, skal du skære frugten fri for stenen i midten og dernæst skære frugtkødet i tern.

Halvér avocadoen, og fjern stenen i midten. Tag frugtkødet ud af skallen med en ske, og skær det i tern.

Bland avocado, salat, agurk, rødløg og cherrytomater sammen med enten asparges, mango eller ærter.

Servér salaten med det samme - evt. med en god dressing til. Se forslag til dressinger her.

Indsendt af
d.
18.06.21.
Kategori:

Gode dressinger til salaten

Salaten kan tilpasses til lige den slags laks, i skal have. Står menuen på f.eks. ovnbagt eller grillet laks, indbagt laks eller laksetærte, passer disse dressinger super godt til:

Lækker dressing til laksAvocadocreme med citronTatarsovs

Er menuen derimod asiatisk inspireret, kan jeg anbefale disse dressinger:

Hjemmelavet chilimayoSesamdressing

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid:

Hvor mange stjerner giver du?
Stem