Sommergryde med kylling
Virkelig god sommergryde med kylling og årstidens grøntsager i den lækreste sovs. Den smager ganske enkelt fantastisk.
Jeg kan også anbefale de her sommerretter med kylling:
Inden du går videre ned til opskriften vil jeg også lige slå et slag for disse lækre sommerretter:
Hurtig og nem sommermad
Gryderet med kylling, bacon og porrer
Kyllingefrikassé med asparges
Og lad os så komme i gang med sommergryden😃
Ingredienser
til 4 personer- 600 g kyllingefilet eller kyllingeinderfilet
- 2 spsk olie til stegning
- 400 g gulerødder
- 1 squash
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 500 g ærter i bælg (vægt inkl. bælg)
- 1 hønsebouillonterning
- 4 dl fløde eller madlavningsfløde
- 1 dl vand
- salt
- peber
Forslag til servering
- nye kartofler eller ris eller pasta
- frisk dild eller purløg til servering
Sådan laver du sommergryde med kylling
Skær kyllingen i mundrette stykker (hvis du bruger kyllingeinderfilet er det ikke nødvendigt at skære dem i mindre stykker). Varm olien op i en gryde og brun kyllingestykkerne ved høj varme.
Pil løgene og hak dem. Kom dem i gryden og skru ned på middel varme. Pil hvidløg og snit det fint.
Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern. Kom det i gryden.
Skyl squashen og flæk den på langs. Fjern de bløde kerner i midten og skær squashen i små tern. Kom dem i gryden.
Udbælg ærterne mens grøntsagerne steges møre i gryden.
Hæld fløde/madlavningsfløde og vand i gryden. Smuldr bouillonterningen i. Lad retten simre i 5-10 minutter eller til sovsen har den ønskede konsistens.
Smag til med salt og peber, og rør de udbælgede ærter i lige inden servering.
Servér f.eks. sommergryden med nye kartofler, ris eller pasta. Frisk dild eller purløg på toppen er også lækkert.
Retten kan også laves i en sundere udgave:
Sund sommermad
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug: (så den er ret nem)
Næringsindhold for sommergryde med kylling
| pr. person | total | |
|---|---|---|
| Kalorier | 697 kcal | 2787 kcal |
| Kulhydrat | 20 g | 80 g |
| Protein | 37 g | 148 g |
| Fedt | 51 g | 203 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på sommergryde med kylling og grøntsager - ikke tilbehøret såsom nye kartofler.
Beregningen tager udgangspunkt i, at retten laves med piskefløde. Hvis du vil spare på kalorierne, kan du i stedet bruge fedtfattig madlavningsfløde.