Sovs til fisk

Rigtig nem og lækker sovs til fisk, der kan laves både med og uden krydderurter. Begge dele passer helt perfekt til al slags fisk lige fra f.eks. laks og torsk til fiskefileter og fiskefrikadeller.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Med eller uden krydderurter så er saucen perfekt til fisk
Til 4 personer
  • 40 g smør
  • 4 spsk mel
  • 6 dl bouillon (både grøntsags-, hønse- og fiskebouillon kan bruges)
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk citronsaft
  • evt. dild
  • evt. persille
  • salt
  • peber

Smelt smørret ved middel varme i en gryde. Tilsæt mel, og pisk det godt ud i smørret.

Tilsæt grøntsagsbouillon lidt efter lidt, og pisk godt efter hver tilsætning.

Tilsæt fløde og citronsaft, og lad sovsen simre under omrøring, til melsmagen er væk. Det tager 5-10 minutter.

Hak evt. dild og persille fint, og rør det i, hvis du gerne vil have krydderurter i din citronsovs.

Smag sovsen til med salt og peber, og servér den f.eks. til et dejligt stykke ovnbagt laks eller de her lækre fiskefrikadeller med bacon.

Indsendt af
d.
18.10.21.
Kategori:

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:

Næringsindhold for sovsen

pr. personhele portionen
Kalorier202 kcal809 kcal
Kulhydrat7 g30 g
Protein2 g7 g
Fedt18 g74 g


Næringsberegningen omfatter ikke dild og persille, men det betyder stort set ikke noget for sovsens næringsindhold.

Vil du hellere have kold sovs til din fisk?

Hvis du hellere vil have en kold sovs, er disse tre virkelig lækre bud:

Lækker dressing til laksCreme fraiche dressing med krydderurterTatarsovs til fisk

Er menuen asiatisk inspireret, er det super lækkert at servere en goma dressing til din fisk.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem