Spinatsalat med mango

Frisk, simpel og ikke mindst super lækker spinatsalat med søde mangotern, blød avocado og en dejlig skarphed fra rødløg. Salaten ledsages af en helt fantastisk mangodressing med en skøn sød-syrlig smag.

Gå til: IngredienserHvad kan man servere til salaten?4 andre salater du bare MÅ prøve

starstarstarstarstar_half
4,3  –  3 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 125 g babyspinat
  • 1 mango
  • 1/2 rødløg
  • 2 avocadoer
  • citronsaft

Mangodressing

  • 1/2 mango
  • 1/2 bdt frisk mynte
  • 2 spsk limesaft
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 1/2 spsk vand

Skyl spinaten grundigt, og slyng den i en salatslynge, eller lad den tørre på et rent viskestykke.

Skær mangoen i tern, og snit rødløget i tynde skiver. Fjern stenen fra avocadoen, og skær frugtkødet i tern. Dryp ternene med lidt citronsaft med det samme, så de ikke bliver brune.

Bland alle ingredienserne sammen i en skål, lige inden spinatsalaten serveres.

Mangodressing:
Skær mangoen i tern, og kom dem op i en skål. Tilsæt mynteblade, limesaft, olie, akaciehonning og vand, og blend det til en helt glat dressing.

Server mangodressingen ved siden af, så den ikke gør spinaten slatten.

Se også:
Jeg kan også anbefale denne lækre mangosalat med en fremragende dressing.

Indsendt af
d.
02.06.17.
Kategori:

Hvad kan man servere til salaten?

For en super lækker aftensmad kan jeg anbefale at kombinere spinatsalaten med en af disse retter:

Kanongode kyllingefrikadeller med feta og spinatSaftige laksefileter med sennep og honningMega lækre kyllingefileter med spinat og ost

Næringsindhold for spinatsalaten og dressingen

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier94 kcal253 kcal1013 kcal
Kulhydrat11 g29 g115 g
Protein1 g3 g13 g
Fedt5 g13 g51 g


Næringsberegningen omfatter både selve salaten og dressingen.

Indsendt af
d.
02.06.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem