Tilbehør til roastbeef

Virkelig godt tilbehør til roastbeef med lækre flødebagte grøntsager, der bliver cremede i bunden og super sprøde på toppen. En mega lækker kombination, og så er det ovenikøbet rigtig nemt at lave.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • De lækre grøntsager bliver sprøde på toppen og cremede i bunden - perfekt tilbehør til roastbeef
  • Her er kartoflerne stablet sidelæns og klar til ovnen.
  • De dejlige grøntsager giver det smukkeste farvespil.
  • Her kan du se den sprøde top helt tæt på.
Til 4 personer
  • 800 g kartofler
  • 300 g gulerødder
  • 2 rødløg
  • 1 squash
  • 2 tsk timian (frisk eller tørret)
  • salt
  • peber
  • 2 1/2 dl fløde
  • 1 spsk olie

Sådan laver du tilbehøret

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Skræl kartofler og gulerødder. Pil rødløg og skyl squash.

Skær alle grøntsagerne i tynde skiver. Det er en god idé at skære gulerødderne på skrå, så du får større skiver.

Vend grøntsagerne med timian, salt og peber.

Hæld fløden i et ildfast fad (ca. 20x20 cm), og krydr det med salt og peber.

Stil grøntsagsskiverne på højkant i fadet, og pensl toppen med olie.

Sæt fadet i ovnen, og bag det i 45-50 minutter, til grøntsagerne er møre, og toppen er gylden. Dæk evt. fadet med stanniol, hvis de ovnbagte grøntsager begynder at blive for mørke på toppen.

Tip: Laver du roastbeef i ovn passer stegetiden med, at du efter at have sat grøntsagerne i ovnen, kan brune roastbeefen af og herefter stege den i ovnen i ca. 35-40 minutter.

Se også:
Lækre flødekartofler med bearnaisesmag

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for tilbehøret

pr. personhele portionen
Kalorier488 kcal1952 kcal
Kulhydrat45 g178 g
Protein8 g31 g
Fedt29 g117 g

Lækre salater der passer godt til roastbeef

Skal der også en frisk salat på bordet til det lækre tilbehør og en god roastbeef, kan jeg især anbefale disse:

Broccolisalat med bacon og Miracle WhipSpidskålssalat med mormordressingFrisk salat med asparges og avocado

Indsendt af
d.
14.01.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem