Broccoli på panden

Se hvordan du bedst steger broccoli på panden, så det bliver mørt og får den dejligste stegeskorpe - vælg mellem en helt enkel variant med citron og hvidløg eller en asiatisk inspireret version med sesam og sojasauce.

  • Steg broccolien på panden og få de lækreste grøntsager med bid og smag.
  • Vælg imellem de to lækre varianter.
  • Citron og hvidløg giver den første variant en dejlig simpel men lækker smag.
  • Den asiatisk inspirerede lynstegte broccoli med sojasauce, sesam og ingefær.
Til 3 personer

Valgmulighed 1: Stegt broccoli

  • 1 broccoli
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • evt. 1 fed hvidløg (lille)
  • salt
  • peber

Valgmulighed 2: Broccoli med soja

  • 1 broccoli
  • 1 fed hvidløg (lille)
  • evt. 1/4 tsk ingefær
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk sojasauce
  • 2 spsk sesamfrø

Valgmulighed 1: Broccoli på panden

Skyl broccolien, og del toppen i buketter. Skær buketterne i skiver (se her, hvordan du kan bruge stokken).

Varm en pande op ved middelhøj varme (trin 7 ud af 9 på komfuret). Steg broccoliskiverne i 3 minutter. Vend dem kun en enkelt gang undervejs, så de får en god stegeskorpe.

Skru ned til lige under middel varme (trin 4 ud af 9), og tilsæt olivenolie og citronsaft. Hak eller riv evt. hvidløg, og kom det på panden.

Krydr med salt og peber, og steg i 3 minutter ekstra, til broccolien er mør.

Valgmulighed 2: Lynstegt broccoli med soja og sesam

Start evt. med at riste sesamfrøene på en tør pande, til de har taget lidt farve.

Skyl broccolien. Skær toppen i buketter, og skær efterfølgende buketterne i skiver.

Riv eller hak hvidløg og ingefær fint.

Steg broccolibuketterne ved middelhøj varme (trin 7 ud af 9) i 3 minutter, til de har fået noget farve.

Skru ned til middellav varme (trin 4 ud 9), og tilsæt hvidløg, ingefær, soja og olivenolie. Steg i 3 minutter ekstra, til sojaen er fordampet og stegt ind i broccolien.

Drys med sesamfrø, og servér med det samme.

Se også:
Spidskål på panden

Tip: Tilføj lidt parmesan til broccolien

Hvis du har valgt at lave variant 1 med citron, er det virkelig lækkert at drysse lidt tynde flager af parmesan over broccolien umiddelbart inden servering. Beregn ca. 10 g parmesan per person.

Ofte stillede spørgsmål til opskriften

Herunder kan du få svar på nogle af de typiske spørgsmål til opskriften.

Kan man tilberede asparges broccoli på samme måde?

Ja, du kan sagtens stege asparges broccoli, eller broccolini som de også kaldes, efter samme metode som beskrevet i opskriften, men de skal dog kun stege i sammenlagt 3-4 minutter.

Hvordan kan jeg stege broccolistokken?

Skær det yderste lag af broccolistokken af, og kassér det. Hvis du skærer stokken i helt små tern, kan du stege dem på samme måde, som opskriften beskriver. Du kan også skære stokken i skiver, men så skal de tilberedes i et par minutter ekstra for at blive rigtig møre.

Kan man stege frossen broccoli på panden?

Ja, det kan man. Hæld de frosne broccoli direkte på panden, og steg dem ved høj varme. Hæld evt. væske fra panden, og tilsæt olivenolie og andre ingredienser. Steg, til broccolien har taget lidt farve.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken og det asiatiske køkken
Smag: Citron, hvidløg, sesam, soja

Tidsforbrug:
Forberedelsestid:
Stegetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for stegt broccoli

pr. personhele portionen
Kalorier171 kcal512 kcal
Kulhydrat6 g17 g
Protein4 g13 g
Fedt14 g42 g


Næringsindhold med soja og sesam

pr. personhele portionen
Kalorier212 kcal636 kcal
Kulhydrat6 g18 g
Protein6 g19 g
Fedt17 g51 g


3 andre lækre måder at tilberede broccoli på

Vil du have inspiration til flere måder at bruge broccoli på, kan jeg især anbefale disse opskrifter:

Cremet broccolipuréStegt broccoli i ovn med BBQNem blomkåls-broccolimos

Publiceret d.
17.02.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem