Fyldt mørbrad med pikantost og bacon

Lækker og saftig mørbrad, der er fyldt med pikantost, hvidløg og purløg og pakket ind i sprød bacon. Hele herligheden tilberedes i ovnen, så det er en super nem opskrift at gå til.

starstarstarstarstar_half
4,7  –  16 stemmer  –  Stem her
Til 1 stk
  • 1 svinemørbrad
  • 1 pk bacon i skiver
  • groft salt
  • peber
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 bdt purløg
  • 150 g pikantost
  • lidt olie

Forvarm ovnen til 200 grader.

Afpuds svinemørbraden for fedt, sener og evt. bimørbrad. Skær en lomme i mørbraden hele vejen ned langs siden, men pas på ikke at skære igennem kødet. Læg baconskiverne ud på et skærebræt, så de overlapper hinanden, og læg mørbraden ovenpå. Krydr godt med groft salt og peber.

Pres hvidløget, og hak eller klip purløget fint. Rør begge dele i pikantosten, og fordel osten i lommen på svinemørbraden. Luk kødet lidt sammen om fyldet - du kan evt. bruge tandstikker eller kødnåle til at holde sammen på det. Fold baconen op omkring mørbraden hele vejen rundt, og sørg for, at hullet til fyldet vender opad. Fjern evt. kødnåle eller tandstikker, hvis du har brugt dem. Krydr med peber, og smør ydersiden med lidt olie.

Sæt mørbraden i ovnen, og steg den i 25 minutter. Sæt ovnen på på højeste varme og grillfunktion, og giv den efterfølgende ca. 7-10 minutter, til baconen på toppen er sprød. Hold godt øje med, at det ikke brænder på.

Lad kødet hvile 5-10 minutter inden servering.

Indsendt af
d.
20.04.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.04.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem