Hakkebøffer i fad

Hakkebøffer i fad, der tilberedes i en lækker sauce med paprika, løg, hvidløg, fløde og frisk persille, er ren selvforkælelse. Retten er både cremet og fuld af smag, og så er den tilmed nem at lave.

Til 4 personer
  • 2 stk peberfrugt (små)
  • 1 håndfuld persille (frisk)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk løg (stort)
  • 500 g hakket oksekød
  • salt
  • peber
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk olie
  • Ca. 125 g bacon
  • 2 spsk paprika
  • 1 ds tomatpuré
  • 2 1/2 dl madlavningsfløde
  • 1 dl mælk

Forvarm ovnen på 200 grader.

Snit og hak peberfrugter, persille, hvidløg og løg fint, og stil det til side.

Form oksekødet til hakkebøffer, og krydr dem med salt og peber på begge sider. Brun hakkebøfferne af i smør og olie på en pande, og læg dem over i et ildfast fad.

Steg bacon af på panden, indtil det næsten er sprødt, og tilsæt derefter hvidløg og løg. Vent 1 minut, og tilsæt derefter paprika, og lad det stege videre i ca. 30 sekunder. Tilsæt peberfrugt og tomatpuré. Rør alle ingredienserne godt sammen, og tilsæt madlavningsfløde, mælk og persille. Lad saucen koge i et par minutter, og smag til med salt og peber.

Hæld saucen over hakkebøfferne, og sæt fadet i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil bøfferne er færdige.

Servér med pasta, ris eller ovnbagte kartofler.

Se også:
Denne ekstremt lækre opskrift på krydrede hakkebøffer i fad med grøntsager, ost og tomatsauce.

Indsendt af
d.
08.07.16.
Kategori:

Lækre ovnkartofler til retten

Hvis du gerne vil servere ovnbagte kartofler til hakkebøfferne, kan jeg anbefale disse fantastiske varianter:

Knuste kartoflerLækre kartofler i muffinsformeKartofler med parmesanost

Er der peberfrugt og bacon tilovers?

Hvis du har rester af disse to ingredienser, kan du få dem brugt i en af disse super lækre retter:

Den bedste paprikagryde med kyllingLækkert grøntsagsfad med baconSuveræn pastasalat med kylling, bacon og karrydressing

Næringsindhold for hakkebøffer i fad

pr. personhele portionen
Kalorier521 kcal2083 kcal
Kulhydrat16 g63 g
Protein35 g139 g
Fedt35 g140 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på hakkebøffer i fad med fløde-paprikasauce - ikke tilbehøret.

Indsendt af
d.
08.07.16.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem