Keto knækbrød

De her super sprøde keto knækbrød er ikke bare gode - det er de absolut bedste af slagsen. Fyldt med chiafrø og kerner samt olivenolie, der giver en fantastisk smag, og så er de mega nemme at lave. Virkelig lækker low carb og LCHF snack.

5,0  –  3 stemmer  –  Stem her
  • Knækbrødene er helt uden mel og har en dejlig smag fra de mange frø og kerner
Til 40 stk
  • 1/2 dl chiafrø
  • 1 1/2 dl Pofiber (Hvad er det?)
  • 1 dl mandelmel
  • 1 1/4 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1 tsk salt
  • 2 1/2 dl vand
  • 2 spsk olivenolie (eller rapsolie)
  • evt. 30 g parmesanost (fintrevet)

Inden vi går videre med opskriften på knækbrød, vil jeg lige foreslå, at du også tager et kig på min opskrift på keto brød. Hvis du har handlet ind til knækbrødene, har du nemlig allerede de fleste ingredienser til brødet.

Fremgangsmåde for knækbrødene

Forvarm ovnen til 150 grader varmluft.

Bland chiafrø, Pofiber og mandelmel sammen med kerner og salt i en skål.

Tilsæt vand, olie og evt. parmesanost.

Rør dejen godt sammen, og lad den stå og hvile i 15 minutter.

Fordel dejen på to stykker bagepapir. Klap det ud til grove firkanter (brug fingrene eller en dejskraber). Læg et andet stykke bagepapir over hver dejfirkant, og rul dejen tyndt ud (ca. 2 mm). Pas på ikke at rulle den alt for tyndt ud, da knækbrødene så nemt vil knække.

Fjern det øverste bagepapir.

Skær knækbrødene i passende firkanter.

Bag dem i 45-50 minutter, til de er gyldne og helt tørre. Tjek gerne efter 20 minutters bagetid, om firkanterne er flydt sammen. Hvis de er, skal de lige skæres igennem med en kniv igen, så du nemt kan brække dem fra hinanden efter bagning.

Lad knækbrødene køle helt af, bræk dem ud i firkanter, og opbevar dem i en lufttæt beholder (gerne en kagedåse).

Se også:
Godt keto rugbrød med kun 3 kulhydrater pr. skive

Indsendt af
d.
12.08.21.
Kategori:

Hvad er Pofiber?

Pofiber er et naturligt produkt fremstillet af kartoffelfibre. Det indeholder stort set ingen kulhydrater, og det er super godt at bruge i low carb opskrifter, hvor man ikke kan bruge mel og stivelse. Pofiber binder nemlig væske rigtig effektivt og smager neutralt. Husk blot at lade din dej trække i ca. 15 minutter inden bagning.

Køb Pofiber billigt her [annonce]

Fakta om opskriften

Måltid: Snack
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Hviletid: 15 min.
Bagetid:
Samlet tidsforbrug: 1 time og 10 min.

Næringsindhold for keto knækbrød

pr. knækbrødhele portionen
Kalorier45 kcal1810 kcal
Kulhydrat0,5 g18 g
Protein2 g67 g
Fedt4 g155 g


Næringsindholdet pr. knækbrød tager udgangspunkt i, at 1 portion skæres ud i 40 lige store knækbrød.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem