Keto pølsehorn

Super lækre keto pølsehorn lavet næsten uden kulhydrater. De er overraskende nemme at lave og har en rigtig dejlig konsistens, som minder om almindeligt brød. Perfekte at have i fryseren til en nem frokost eller let mellemmåltid.

4,5  –  2 stemmer  –  Stem her
  • Med en lækker struktur a la brød skal keto pølsehornene nok tage kegler.
  • Smukt gyldne og ligner brød selvom de er uden kulhydrater og glutenfri
Til 12 stk

Smelt mozzarella, flødeost og smør sammen ved lav varme i en gryde. Rør rundt undervejs, så blandingen bliver ensartet. Lad det køle lidt af efterfølgende.

Pisk æg i ostemassen - det er nemmest at gøre med en gaffel.

Tilsæt bagepulver, salt, Pofiber og mandelmel til dejen, og bland det godt sammen. Lad dejen hvile 20-30 minutter, til den er kølet af og blevet lidt mere fast i konsistensen.

Del hver pølse i tre stykker.

Fugt hænderne med vand, og tag en lille klump dej op. Spred dejen tyndt ud i håndfladen, og læg pølsen i midten. Pak pølsen ind i dejen, og rul pølsebrødet let imellem fingrene, så dejen bliver lidt mere ensartet.

Fortsæt ligeledes med resten af dejen og pølserne. Fugt løbende hænderne med vand under formningen, så dejen ikke hænger ved.

Læg pølsehornene på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 185 grader varmluft i ca. 20 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist, inden de spises.

Se også:
Den bedste opskrift på keto pizza

Indsendt af
d.
27.08.21.
Kategori:

Hvorfor bruge Pofiber i pølsehornene?

Når man skal lave en dej uden hvedemel, er Pofiber super godt til at samle dejen og give den brødagtige struktur, man gerne vil have. Det er lavet af tørrede kartoffelfibre og indeholder ganske få kulhydrater, så det er perfekt at bruge i low carb bagværk.

Køb Pofiber billigt her [annonce]

Kan pølsehornene fryses?

Ja, du kan sagtens fryse dem ned, men i så fald er de bedst, hvis de bliver genvarmet i en ovn eller på en brødrister.

Fakta om opskriften

Måltid: Frokost eller mellemmåltid
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Hviletid: 20 min.
Bagetid:
Samlet tidsforbrug: 1 time

Næringsindhold for keto pølsehorn

pr. pølsehornhele portionen
Kalorier193 kcal2315 kcal
Kulhydrat2 g26 g
Protein10 g118 g
Fedt16 g188 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem