Keto rugbrød

Må man spise rugbrød på keto? Ja, med den her opskrift er der ingen grund til at undvære rugbrødet. Det indeholder nemlig kun ganske få kulhydrater, og så har det en rigtig dejlig smag af kerner og frø og en struktur, der langt hen ad vejen minder om brød, som man kender det.

0 stemmer  –  Stem her
  • Båder ligner og føles som almindeligt rugbrød - men så er det keto.
Til 1 stk
  • 75 g smør
  • 125 g flødeost
  • 5 æg
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g sesamfrø
  • 1 spsk mørkt maltmel (eller den halve mængde sovsekulør, hvis du vil spare lidt ekstra på kulhydraterne)
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 40 g Pofiber
  • 75 g mandelmel

Derudover

  • 1 lille brødform

Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Smør brødformen med en lille smule af det smeltede smør.

Rør smørret sammen med alle de øvrige ingredienser til en ensartet dej.

Lad dejen stå i 15 minutter og samle sig.

Kom dejen op i brødformen, og bag rugbrødet i 40 minutter ved 180 grader.

Lad brødet køle helt af i formen.

Indsendt af
d.
13.07.21.
Kategori:

Hvor mange skiver bliver der af rugbrødet?

Man får ca. 12 skiver ud af et brød. Brødet er dog meget energitæt og mætter virkelig godt, så man kan ikke spise lige så meget af dette brød, som man kan af almindeligt rugbrød.

Hvad er Pofiber?


Pofiber er et produkt lavet af kartoffelfibre, som er rigtig godt til at binde væske i f.eks. brød- og kagedeje. Det har en neutral smag og et lavt kulhydratindhold og er derfor perfekt i low carb opskrifter som erstatning for hvedemel.

Fakta om opskriften

Måltid: Brød
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:

Hvor mange stjerner giver du?
Stem