Keto cookies

Selvom det skal være keto og low carb behøver man ikke undvære lækre cookies. Disse er nemlig lavet helt uden sukker og har et minimalt indhold af kulhydrater, men du får stadig den lækre kombination af sprød småkage med en chewy midte.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Sprøde kanter og chewy midte gør de her keto cookies mega lækre.
Til 16 stk
  • 125 g smør (stuetemperatur)
  • 80 g Sukrin Gold
  • 1 æg
  • 125 g mandelmel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 25 g mørk chokolade (80%) eller kakaonibs

Pisk smørret godt sammen med Sukrin Gold.

Pisk ægget i, og bland efterfølgende mandelmel, bagepulver og salt i.

Hak chokoladen groft, og bland det i cookie-dejen. Du kan også bruge kakaonibs, hvis du vil spare lidt ekstra kulhydrater.

Sæt dejen på køl i min. 1 time - gerne længere.

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Beklæd en bageplade med bagepapir. Tril små kugler af cookiedejen, og sæt dem på bagepladen. Tryk kuglerne lidt flade. Sæt dem gerne med stor afstand, for de flyder meget ud under bagning.

Bag dine cookies i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne i kanterne.

Lad småkagerne køle helt af efterfølgende. De er meget skrøbelige efter bagning, men vil sætte sig og hænge bedre sammen, når de er kølet af.

Indsendt af
d.
29.06.21.
Kategori:

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det amerikanske køkken
Smag: Mørk chokolade, mandler, smør
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Trækketid i køleskabet: min. 1 time

Næringsindhold for keto cookies

pr. cookiehele portionen
Kalorier120 kcal1920 kcal
Kulhydrat1 g17 g
Protein2 g36 g
Fedt12 g188 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem