Marinade til kylling

3 hurtige hjemmelavede marinader til kylling, der giver en ekstra lækker smag til kødet - vælg selv mellem en hvidløgsmarinade, en BBQ-marinade eller en asiatisk soja-marinade.

  • Hvidløg, BBQ og soja er udgangspunktet for marinaderne, som giver god smag til kyllingen.
  • Det er super nemt at lave de forskellige slags marinader, der giver ekstra meget smag.
Glem alt om kedelig kylling. Med de her lækre marinader får kyllingen masser af smag.
Til 2 personer

Mulighed 1: Hvidløgsmarinade

  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk salt
  • 4 spsk olie
  • peber

Mulighed 2: BBQ marinade

  • 1 1/2 spsk ketchup (eller tomatpuré og lidt ekstra brun farin)
  • 1 spsk brun farin
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk paprika
  • 1/2 tsk eddike
  • 1/2 tsk salt
  • peber

Mulighed 3: Asiatisk marinade

  • 1 1/2 spsk sojasauce
  • 1 spsk limesaft
  • 1 1/2 spsk honning
  • 1 fed hvidløg

Mulighed 1: Hvidløgsmarinade til kylling

Pil hvidløg, og pres det eller riv det fint. Rør hvidløg, oregano, timian, salt og olie sammen.

Krydr hvidløgsmarinaden med peber.

Smør kyllingen godt ind i marinaden, og lad det marinere i minimum 30 minutter og gerne længere (op til 24 timer).

Mulighed 2: BBQ marinade

Bland ketchup (eller tomatpuré), brun farin, olie, paprika, eddike og salt sammen.

Krydr med peber.

Denne marinade hænger godt fast på kyllingen og giver masser af smag, så du kan komme den på kyllingen og stege det med det samme. Har du god tid, kan du dog også lade det marinere på køl i nogle timer.

Mulighed 3: Asiatisk marinade

Rør soja, limesaft og honning sammen. Pres hvidløget i marinaden, og hæld den over kyllingen.

Lad kyllingen marinere i minimum 30 minutter og helt op til 24 timer.

Se også:
3 lækre krydderiblandinger til kylling

Lav en nem karrymarinade

Du kan lave en super nem karrymarinade ved at udelade timian og oregano i hvidløgsmarinaden (valgmulighed 1) og i stedet tilsætte 2 tsk karry (til 2 personer)

Chilimarinade til kylling

Hvis du vil have en dejlig stærk marinade til din kylling, kan du tilsætte chili. Det passer fint ind i alle tre varianter og giver smagen et lækkert kick.

Tilsæt ca. 1/2 tsk tørret chilipulver til marinaden (til 2 personer). Du kan sagtens tilsætte mere, hvis du godt kan lide det lidt stærkere. Vil du bruge frisk chili, er du nødt til at smage dig frem i forhold til, hvor meget, der skal tilsættes, da de friske chilier kan variere rigtig meget i styrke.

Hvor lang tid kan kylling ligge i marinade?

Kylling er forholdsvist sart kød, så jeg vil ikke anbefale at lade det marinere i mere end 24 timer. Marinering giver mere smag og mere mørt kød, men det er også en balance, så marinaden ikke tager helt over og overdøver smagen af kyllingen.

Tilberedning i ovn, på grill eller på pande

De marinerede kyllingefileter kan steges i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. På grillen skal de have sammenlagt 12-13 minutter ved direkte varme. Grill dem evt. i en alubakke, så du er sikker på, at kyllingen ikke hænger fast i grillristen.

Se her hvordan du steger kylling perfekt på panden.

Fakta om opskriften

Oprindelse: Det amerikanske køkken, det italienske køkken og det asiatiske køkken
Smag: Hvidløg, barbecue, soja
Arbejdstid i køkkenet:
Marineringstid på køl: 30 minutter og op til 24 timer (medmindre du laver barbecuemarinaden, som kan tilberedes med det samme)

Næringsindhold

Hvis du laver hvidløgsmarinaden eller den asiatiske marinade, er det en ret lille mængde marinade, der "sidder fast" på kyllingen, når den steges, og dermed også en meget lille mængde marinade man ender med at spise. Jeg har derfor ikke beregnet næringsindholdet for disse 2 marinader.

Barbecuemarinaden hænger derimod godt fast på kyllingen, så den kan du se næringsindholdet for her:

Næringsindhold for BBQ-marinaden

pr. personhele portionen
Kalorier96 kcal191 kcal
Kulhydrat8 g16 g
Protein0 g1 g
Fedt7 g14 g

3 andre lækre opskrifter på marineret kylling

Se tre af mine favorit-opskrifter på kylling med masser af smag herunder:

Kyllingefileter i fad med sennep og honningKylling i cola marinadeMarinade til kyllingelår og kyllingespyd

Publiceret d.
15.03.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem