Salat med rejer, avocado og grapefrugt

Salat med skøn harmoni af lækre teksturer og markante smagsindtryk. Avocado og rejer går altid godt sammen. Her kompletteres de af grapefrugtens syrlige og let bitre friskhed. Krydderurterne giver lidt ekstra kant.

Til 2 personer
  • 1 bdt purløg
  • 1 bdt persille
  • ca. 300 g rejer (drænet vægt)
  • 3 grapefrugter
  • 1 avocado

Skyl purløg og klip det fint. Skyl ligeledes persillen godt og hak den.

Pres rejerne fri for eventuel lage.

Skær "top" og "bund" af grapefrugterne, og skær skrællen af siderne. Skær fileter af grapefrugterne ind mellem hinderne.

Flæk avocadoen på langs og fjern stenen. Tag det grønne frugtkød ud med en ske og skær det tern.

Vend forsigtigt salaten sammen i en skål, og server f.eks. med denne creme fraiche dressing med paprika.

Indsendt af
d.
02.04.14.
Kategori:
Indsendt af
d.
02.04.14.
Kategori: