Sunde havregrynskugler med dadler

Lækre og sunde havregrynskugler, hvor smør og sukker er skiftet ud med dadler, der både giver en naturlig sødme og en dejlig konsistens, som gør kuglerne ekstra lækre.

Til 36 stk
  • 300 g friske dadler (én dadel vejer ca. 8-10 g)
  • 1 spsk kakaopulver
  • 50 g mandler
  • 150 g havregryn
  • ekstra havregryn (til at rulle kuglerne i)

Fjern sten fra dadlerne. Kom dadler og kakaopulver i en foodprocessor, og blend det til en ensartet masse.
Kom massen op i en stor skål.

Blend mandlerne, eller hak dem groft, så de kan give lidt knas i kuglerne. Kom mandlerne op i dadel massen, tilsæt havregryn, og bland det hele grundigt med hænderne.

Form massen til kugler, og rul dem i ekstra havregryn.

Du kan med fordel opbevare havregrynskuglerne på køl, da de smager endnu bedre, når de er kolde.

Indsendt af
d.
19.01.16.
Kategori:

Næringsindhold:

Indhold pr. 100 gram:
Kalorier: 351 kcal
Kulhydrater: 59 gram
Fedt: 7,5 gram
Protein: 7,7 gram

De sunde havregrynskugler indeholder ca. 20% færre kalorier end disse havregrynskugler, og der er ikke bare tale om tomme kalorier. Den sunde variant indeholder nemlig flere fibre.

Indsendt af
d.
19.01.16.
Kategori: