Tilbehør til forloren hare

Se hvordan du nemt laver det lækreste tilbehør til forloren hare i form af sprøde bagte rodfrugter og den bedste brune sovs. Klassisk dansk mad, når det er allerbedst.

  • Hele herligheden er klar til at blive serveret - både den lækre forlorne hare og tilbehøret
  • Den brune sovs har den perfekte konsistens og smag og rodfrugterne er mega lækre.
Til 4 personer

Bagte rodfrugter

  • 800 g kartofler
  • 600 g rodfrugter (f.eks. en blanding af gulerødder, persillerødder eller pastinakker)
  • 4 spsk olie
  • 2 spsk timian eller oregano (eller en blanding)
  • salt
  • peber

God sovs til forloren hare

  • 40 g smør
  • 4 spsk hvedemel
  • 4 dl stegesky (eller hønsebouillon)
  • 1 1/2 dl fløde
  • kulør
  • salt
  • peber

Sådan laver du tilbehøret

Forvarm ovnen til 220 grader.

Skræl kartoflerne, og skær dem i både. Skræl rodfrugterne, og skær dem i stave, der gerne må være lidt tykkere/større end kartoffelbådene.

Kom olien op i en skål sammen med timian eller oregano. Vend kartofler og rodfrugter i olien, og krydr dem med salt og peber.

Spred grøntsagerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i 45 minutter ved 220 grader, til de er møre og gyldne. Vend dem gerne et par gange undervejs, så de bliver bagt jævnt.

God brun sovs til forloren hare

Smelt smørret i en gryde ved middel varme, og tilsæt hvedemel. Pisk melet godt ud i smørret.

Tilsæt stegeskyen lidt efter lidt, og pisk rigtig godt efter hver tilsætning. Har du ikke helt nok stegesky fra den forlorne hare, kan du spæde til med hønsebouillon.

Lad sovsen simre i 5 minutter, og tilsæt dernæst piskefløde. Lad simre yderligere 5 minutter, og smag til med salt og peber.

Servér den forlorne hare med de bagte grøntsager, brun sovs og evt. lidt ribs- eller tyttebærgelé til.

Se også vores lækre opskrifter på farsbrød her

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken

Tidsforbrug:
Forberedelse af grøntsager: 10 min.
Bagetid (for grøntsagerne): 45 min.
Sovs: 15 min.
Samlet tidsforbrug: (man laver sovsen, imens grøntsagerne er i ovnen, derfor er det samlede tidsforbrug kun på 55 min.)

Næringsindhold for de bagte rodfrugter

pr. personhele portionen
Kalorier349 kcal1398 kcal
Kulhydrat43 g173 g
Protein6 g26 g
Fedt15 g59 g


Næringsindhold for sovsen

pr. personhele portionen
Kalorier249 kcal995 kcal
Kulhydrat8 g31 g
Protein2 g8 g
Fedt23 g94 g


I næringsberegningen for sovsen er der brugt hønsebouillon i stedet for stegesky. Hvis der bruges stegesky afhænger næringsindholdet af hvor meget fedt, der er i stegeskyen.

Mere grønt tilbehør til forloren hare

Se flere lækre forslag til grønt tilbehør og salater, der passer godt til forloren hare herunder:

Råkost med god dressingSpidskålssalat med mormordressingSund waldorfsalatBagt spidskål i ovn

Publiceret d.
26.01.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem