Nem ugemadplan til 7 dage

Denne nemme ugemadplan gør det til en smal sag at servere lækker mad alle ugens 7 dage. Du kan hente alle opskrifter og indkøbsliste i en samlet PDF - vælg mellem 1, 2, 3, 4 eller 5 personer. Husk også at tage et kig på denne ugemadplan.

Få madplan og indkøbsliste her:


Saftig kylling med sprød bacon på cremet porrebund.
Dag 1: Kylling i fad med bacon og porre

Knaldgod ovnret med kyllingefileter, der pakkes ind i bacon og tilberedes i et fad med porrer, gulerødder og mornaysauce.

Det er supernemt at lave æggekage i ovn og med bacon på toppen er det samtidig megalækkert
Dag 2: Æggekage med bacon i ovn

Super velsmagende æggekage med et glimrende fyld af bacon og tomat. Hurtig at forberede, og så passer den sig selv i ovnen.

Sunde kålwraps med tunsalat og gulerod.
Dag 3: Spidskålswraps med tunsalat

Sunde wraps af sprød spidskål med fyld af cremet tunsalat og revne gulerødder. Opskriften er også med i en madplan til en hel måned.

Hurtige pizzaer på pitabrød, der er klar til at blive spist.
Dag 4: Hurtige pizzaer på pitabrød med spidskålssalat

Disse dejlige pizzaer toppes med skinke og ost og kan være klar i et snuptag, da de laves på pitabrød. Serveres med en dejlig cremet spidskålssalat

De bagte fyldte peberfrugter smager forrygende, og opskriften er mega nem.
Dag 5: Nemme fyldte peberfrugter med skinke

Hverdagsmad, når det er bedst: Ovnbagte peberfrugter fyldt med skinke, tomatsauce og mornaysauce.

De lækre pitabrød med kylling er propfyldt med lækkerier.
Dag 6: Pitabrød med kylling

Vildt lækre pitabrød med let krydret kylling, friske grøntsager og en cremet hvidløgsdressing. Mums, en god kombination.

Sprøde kanter gør den dejlige butterdejstærte med skinke og porre helt fantastisk lækker.
Dag 7: Butterdejstærte med skinke og porre

Fuldstændig forrygende tærte med skinke, porre og ost på en bund af færdiglavet butterdej, så den er ekstremt enkel at lave. Så afsluttes den nemme ugemadplan med manér.