Banankage i bradepande

Super nem og svampet banankage i bradepande med både chokoladestykker i dejen og en dejlig chokoladeglasur på toppen.

  • Der er en stor bradepande fyldt med lækker svampet banankage
  • Lav gerne lidt god glasur og kom på bradepandekagen.
Der er heldigvis en hel bradepande fuld af den mega lækre banankage.

Chokoladeglasur, hvid glasur eller helt uden?

Du kan selv vælge, om du vil have glasur på kagen eller ej. Du kan enten lave den lækre chokoladeglasur, der er beskrevet i opskriften, eller du kan lave en helt almindelig glasur med flormelis og vand og smøre på banankagen.

Til 1 bradepande
  • 100 g smør
  • 8 æg
  • 400 g sukker
  • 7 bananer
  • 325 g hvedemel
  • 4 tsk bagepulver
  • evt. 200 g mørk chokolade (hvis du vil have chokoladestykker i kagen)

Forslag til glasur

  • 300 g mørk chokolade
  • 150 g flormelis
  • 150 g smør

Sådan bager du en svampet banankage i bradepande

Jeg bagte banankagen i en stor bradepande på 45x35 cm - se her hvis du vil bruge en lille bradepande.

Smelt smørret ved lav varme, og lad det køle af til stuetemperatur.

Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse. Mos de modne bananer godt med en gaffel, og pisk mosen i æggemassen.

Sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og vend det forsigtigt sammen. Fold det smeltede smør i.

Hak chokoladen groft, og bland den forsigtigt i dejen, hvis du vil have chokoladestykker i banankagen.

Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag den i 20-25 minutter ved 190 grader.

Chokolade-glasur (valgfri)

Kom alle ingredienserne op i en gryde, og smelt det sammen ved lav varme. Lad chokoladeglasuren køle en smule af, og fordel det på kagen.

Se også:
Bradepandekage med chokolade

Banankage i lille bradepande

Opskriften er som udgangspunkt beregnet til at bage i den store bradepande, der hører til ovnen. Hvis du vil bage den i en mindre bradepande på ca. 24x32 cm, skal du halvere opskriften. Det kan du gøre nemt ved at trykke på pilen lige over ingredienslisten og vælge 0.5 bradepander.

Er kagen fryseegnet?

Ja, man kan godt fryse kagen ned, men sørg for at pakke den rigtig godt ind inden nedfrysning.

Hvordan opbevarer man bedst bradepandekagen?

Man opbevarer bedst kagen i bradepanden pakket godt ind i en plastikpose. Lad den gerne stå på køkkenbordet, da kagen kan have en tendens til at tørre ud, hvis den opbevares i køleskabet.

Tip: Tilsæt nødder

Det er super lækkert med knasende nødder i banankagen, og både mandler, hasselnødder og valnødder er velegnede. Hak blot nødderne så groft eller fint, som du ønsker det, og rør dem i den færdige kagedej.

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af en bradepandekage: Ca. 35 stk. (hvis man skærer stykker på ca. 6x7 cm)

Hvor hurtig er kagen at bage?
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for banankagen

pr. stykkehele kagen
Kalorier262 kcal9938 kcal
Kulhydrat32 g1217 g
Protein4 g147 g
Fedt13 g478 g


Næringsindholdet pr. stykke tager udgangspunkt i, at banankagen skæres i 38 stykker à ca. 6x7 cm. Beregningen er inklusiv både chokoladestykker og glasur, så hvis du vil spare lidt på kalorierne kan du undlade dette.

3 andre nemme banankager

Kan du slet ikke få nok af banankage, kan du tage et kig på disse andre lækre opskrifter:

Sund banankage med havregrynNem banankage med chokoladeBananasplit-kage

Publiceret d.
08.04.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem