Grøntsager til bøf

De helt perfekte grøntsager til en god bøf. Lavet som gyldne hasselback grøntsager, der får masser af smag fra smør, hvidløg og timian og bages sprøde i ovnen.

5,0  –  2 stemmer  –  Stem her
  • Det lækre kryddersmør driver ned i rillerne på grøntsagerne, som er perfekte til en bøf.
  • Brug lige de grøntsager, du bedst kan lide.
  • Gulerødder, rødbeder, persillerødder og løg er rigtig lækre når man bager dem som hasselback kartofler.
Til 4 personer
  • 75 g smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk timian (frisk eller tørret)
  • 2 fed hvidløg (små)
  • Ca. 1200 g grøntsager (f.eks.gulerødder, persillerødder, rødbeder, squash og rødløg)
  • salt
  • peber

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.

Smelt smørret, og bland det med olivenolie. Pluk bladene af timian, og hak det fint. Pres hvidløget i smørblandingen, og tilsæt timian.

Skræl grøntsagerne, hvis det er nødvendigt. Er der en meget tynd skræl på f.eks. gulerødder, kan du nøjes med at skrubbe dem godt. Pil skrællen af løg, hvis du bruger dem.

Skær grøntsagerne i halve på langs, og læg dem med skærefladen nedad. Brug en skarp kniv til at skære en masse riller i toppen - pas på, at du ikke kommer til at skære hele vejen igennem.

Hvis du bruger en blanding af rodfrugter og andre grøntsager, skal du starte med at bage rodfrugterne, inden de andre grøntsager tilsættes.

Kom rodfrugterne op i et ildfast fad, og pensl dem med smørblandingen. Drys salt og peber over. Bag dem ved 225 grader i 10 minutter.

Skru ovnen op på 250 grader.

Tilsæt dernæst de andre grøntsager, f.eks. squash og rødløg, til fadet. Pensl også disse med smør, og krydr med salt og peber.

Bag alle grøntsagerne yderligere 15 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid.

Se også:
God salat til bøf

Kan man bruge andre grøntsager?

Du kan sagtens bruge andre grøntsager end dem, der er beskrevet i opskriften. Det er f.eks. også en super lækker måde at tilberede aubergine og knoldselleri på.

Hvis du vælger andre grøntsager, kan bagetiden variere. Bruger du f.eks. søde kartofler eller almindelige kartofler, skal de (afhængigt af størrelse) bage ca. 20 minutter ved 225 grader og dernæst 15 minutter ved 250 grader.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Passer godt til: Ribeye, entrecote, oksemørbadbøffer, dansk bøf med løg, oksekød og steak i det hele taget.

Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid: (afhængigt af hvilke og hvor store grøntsager, du bruger)
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for hasselback grøntsagerne

pr. personhele portionen
Kalorier318 kcal1274 kcal
Kulhydrat20 g79 g
Protein5 g19 g
Fedt23 g92 g


Næringsberegningen er baseret på en blanding af gulerødder, persillerødder, rødbeder, squash og rødløg. Bemærk at forskellige grøntsager har forskelligt næringsindhold.

Mere lækkert tilbehør til bøf

Se flere nemme opskrifter på tilbehør til bøf her eller se nogle af mine favoritter her:

Sovs til bøfBearnaise-flødekartoflerSvampe tilbehør til oksemørbrad

Indsendt af
d.
23.12.21.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem