Kartoffelfad med kødsovs og mornaysauce

Det her kartoffelfad med mornaysauce og kødsovs smager vildt godt, og så er det en perfekt måde at få brugt rester af kødsovs på i en ny, spændende ret.

Til 4 personer
  • 500 g kartofler
  • 200 g mornaysauce
  • 100 g creme fraiche
  • salt
  • peber
  • Ca. 1400 g kødsovs (jeg brugte kødsovsen fra denne opskrift)
  • 75 g revet parmesanost

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Rør mornaysauce og creme fraiche sammen, og krydr blandingen med salt og peber.

Læg lidt kødsovs i bunden af et ildfast fad, og kom dernæst lidt af mornaysauceblandingen ovenpå. Drys med revet parmesanost, og læg et lag kartoffelskiver ovenpå. Fortsæt således med de øvrige lag, og slut af med et lag kartoffelskiver. Gem en smule af parmesanosten.

Sæt fadet i ovnen, og bag det i 35 minutter. Tag det herefter ud, drys med parmesanost, og bag kartoffelfadet yderligere 15 minutter, til kartoflerne er møre.

Indsendt af
d.
09.01.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
09.01.19.
Kategori: