Blomkålsfad med bacon

Super lækkert blomkålsfad med bacon, tomat og ost - en treenighed, der løfter retten til helt nye højder. Retten kan spises for sig selv, hvis det skal være low carb, men den er også rigtig dejlig serveret med lidt godt brød til.

Gå til: IngredienserHvad er godt at servere til?Blomkål på 4 andre måder du SKAL prøve

starstarstarstarstar
5,0  –  3 stemmer  –  Stem her
Til 3 personer
  • 6 skiver bacon
  • 1 blomkål
  • 1 fed hvidløg (stort)
  • 1/2 bdt forårsløg
  • 200 g flødeost
  • 3 æg
  • 3/4 tsk salt
  • peber
  • 75 g revet cheddarost
  • 1 tomat

Forvarm ovnen til 200 grader.

Læg baconskiverne på en bageplade med bagepapir, og sæt dem ind i ovnen, imens den varmer op. Giv dem ca. 10 minutter - de skal være gyldne og næsten sprøde, inden de tages ud.

Fjern stok og blade fra blomkålen, og skyl hovedet. Skær blomkålshovedet i buketter. Pas på, at de ikke bliver for små, da de så vil få for meget i ovnen. Kom blomkålsbuketterne op i et smurt ildfast fad.

Pil hvidløg, og pres det over blomkålen i fadet. Skyl forårsløg, snit det fint, og kom også disse i fadet. Bland grøntsagerne godt sammen.

Pisk flødeost sammen med æg og salt, og krydr med peber. Tilsæt halvdelen af den revne cheddarost, og hæld æggemassen over grøntsagerne i fadet. Drys med det resterende cheddarost.

Skyl tomaten, og skær den i skiver. Bræk baconskiverne i mindre stykker. Fordel både tomat og bacon ovenpå osten i fadet. Sæt fadet i ovnen, og bag det i 20 minutter, til æggemassen har sat sig, og osten er gylden.

Se også:
Denne vildt lækre opskrift på kylling i fad med blomkål, porre og ostesovs.

Indsendt af
d.
18.03.20.
Kategori:

Hvad kan man servere til?

Hvis der skal serveres lidt ekstra grønt til retten, kan anbefale følgende:

Smørstegt spidskålCremet og sprød spidskålssalat med gulerødder og purløgNem bønnesalat med feta og lækker dressing

Er der blomkål og forårsløg tilovers?

Hvis du har rester af f.eks. forårsløg og blomkål, kan du bruge dem i en af disse retter:

Oksekød i fad med blomkålsmosStegte blomkålsris med kylling og ægLækker karryret med kylling, grøntsager og kokosmælk

Næringsindhold for blomkålsfadet

pr. personhele portionen
Kalorier516 kcal1548 kcal
Kulhydrat9 g27 g
Protein26 g79 g
Fedt41 g123 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på blomkålsfad med bacon - ikke eventuelt andet tilbehør.

Indsendt af
d.
18.03.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem