Keto chokolademousse

Den her luftige chokolademousse er simpelthen den lækreste keto dessert. Her får du nemlig en super dejlig chokoladesmag, og kun ganske få kulhydrater, så den er perfekt, hvis du spiser low carb, keto eller LCHF.

5,0  –  2 stemmer  –  Stem her
  • Med en luftig konsistens og smag af chokolade er chokolademoussen den bedste keto dessert
Til 6 personer
  • 3 spsk Sukrin Gold
  • 50 g smør
  • 25 g mørk chokolade (80%)
  • 2 1/2 spsk kakaopulver
  • 1 knsp salt
  • 4 æg
  • 150 g mascarpone
  • 2 dl fløde

Forslag til pynt

  • lidt mørk chokolade (80%) eller kakaonibs

Kom Sukrin Gold, smør, mørk chokolade, kakaopulver og salt op i en gryde, og lad det smelte sammen ved lav varme. Lad det efterfølgende køle af til stuetemperatur.

Del æggene i æggeblommer og -hvider. Sørg for at komme hviderne op i en helt ren skål.

Pisk æggeblommer sammen med mascarpone, og pisk dernæst chokolade-smørblandingen i.

Pisk fløden til en let skum, og pisk æggehviderne stive.

Vend først forsigtigt flødeskum i chokoladeblandingen, og fold dernæst æggehviderne i.

Fordel chokolademoussen i glas, og sæt dem på køl i min. 6 timer - gerne til dagen efter.

Som pynt kan du tage en kartoffelskræller og skrælle små flager af lidt mørk chokolade. Vil du gerne spare ekstra på kulhydraterne, kan du pynte moussen med kakaonibs eller et drys kakaopulver.

Indsendt af
d.
29.06.21.
Kategori:

Fakta om opskriften

Måltid: Dessert
Oprindelse: Det franske køkken
Smag: Mørk chokolade, mascarpone
Arbejdstid:
Tid på køl: Min. 6 timer

Næringsindhold for chokolademoussen

pr. personhele portionen
Kalorier382 kcal2294 kcal
Kulhydrat4 g24 g
Protein8 g46 g
Fedt37 g223 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på chokolademousse - ikke pynt. Hvis der pyntes med mørk chokolade "koster" det ca. 1 gram kulhydrat ekstra pr. person, så hvis du vil være ekstra striks med kulhydraterne, kan du i stedet pynte med kakaonibs eller helt undlade pynt.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem