Keto tærte

Virkelig god keto tærte, hvor tærtebunden laves med mandelmel og smør, som giver bunden en rigtig dejlig konsistens. Tærten er glutenfri, low carb og uden stivelse, og så smager den bare super godt.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Fyld tærten med det lækreste ketofyld du kan komme i tanke om.
  • Tærtebunden er forbagt og klar til at blive fyldt.
  • Mandelmel, pofiber og smør giver tilsammen en dejlig konsistens på bunden.
  • En rigtig nem og lækker low carb frokost eller aftensmad.
Til 1 stk

Keto tærtebund

Æggemasse

  • 6 æg
  • 200 g hytteost
  • salt
  • peber

Forslag til fyld

  • 1 pk bacon
  • 1 broccoli (lille)

Sådan laver du tærtedejen

Bland mandelmel, salt og Pofiber i en skål.

Skær det kolde smør i terninger, og smuldr det sammen med mandelmel og Pofiber, til det har en konsistens som vådt sand. Der må gerne være lidt større klumper smør i tærtedejen.

Tilsæt vand, og saml dejen hurtigt. Pak den ind i film, og kom den på køl i min. 30 minutter. Du kan også komme den i fryseren i 15 minutter, hvis det skal gå lidt hurtigt.

Tryk dejen ud i en tærteform (ca. 24 cm).

Bagning af tærten

Forbag din tærtebund i 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.

Forbered fyldet imens. Pisk eller blend æg, hytteost, salt og peber sammen til en æggemasse.

Steg baconen, så det får lidt farve, og skær broccolien i små buketter. Du kan sagtens fylde andre ting i din tærte - se forslag her.

Fordel fyldet på den forbagte bund, og hæld æggemassen over.

Skru ovntemperaturen ned på 180 grader varmluft, og bag tærten i ca. 25-30 minutter.

Lad den efterfølgende køle lidt af, så den kan sætte sig inden servering.

Se også:
Jeg kan også virkelig anbefale denne mega gode keto pizza med sprød bund.

Indsendt af
d.
25.08.21.
Kategori:

Hvor kan jeg købe Pofiber?

Du kan være heldig at finde det i de større supermarkeder, men du kan også købe Pofiber billigt her [annonce].

Kan jeg undlade Pofiber?

Det er rigtig svært at undvære Pofiber i keto tærten, da det er med til at binde tærtebunden sammen og give en god konsistens.

Forslag til keto-venligt fyld

Hvis du gerne vil have andet fyld end broccoli og bacon i din tærte, kan jeg anbefale disse lækre keto-venlige alternativer:

  • Champignoner
  • Spinat
  • Blomkål
  • Asparges
  • Squash
  • Oksekød
  • Skinke
  • Kylling
  • Ost (f.eks. mozzarella, cheddar eller parmesan)

Fakta om opskriften

Måltid: Hovedret eller frokost
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Hviletid: 15 min.
Samlet bagetid:
Samlet tidsforbrug: 1 time og 15 min.

Næringsindhold for keto tærten

pr. personhele tærten
Kalorier614 kcal2457 kcal
Kulhydrat8 g31 g
Protein29 g116 g
Fedt51 g203 g


Næringsberegningen omfatter hele opskriften - altså både tærtebunden og fyldet. Beregningen pr. person er baseret på, at 1 tærte rækker til 4 personer.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem