Kartofler til oksemørbrad

De med garanti lækreste kartofler, du kan servere til din oksemørbrad. Tynde skiver kartoffel lægges lagvist med smeltet smør og timian, bages i ovnen og steges efterfølgende på alle sider, så de bliver super sprøde - i den grad tilbehør i luksusklassen.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Sprøde kanter og lag på lag kartofler smager helt fantastisk
  • De steges sprøde og gyldne på begge sider, så de bliver super luksuriøst tilbehør til din oksemørbrad
Til 6 personer
  • 1 1/2 kg kartofler (gerne bagekartofler)
  • 75 g smør
  • salt
  • peber
  • 8 kviste timian
  • 1/2 oksebouillonterning
  • 1/2 dl kogende vand

Til stegning

  • 3 spsk olie

Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.

Smelt smørret.

Læg et lag kartoffelskiver i bunden af et ildfast fad. Pensl med smeltet smør, og drys med salt, peber og timianblade. Fortsæt med at lægge kartoflerne lag på lag med smeltet smør, salt, peber og timian, til der ikke er flere kartofler tilbage.

Opløs oksebouillonen i det kogende vand, og hæld det over kartoflerne i fadet.

Dæk fadet med stanniol, sæt det i ovnen, og bag det ved 180 grader varmluft i 1 time og 10 minutter, til kartoflerne og møre.

Lad kartoflerne køle lidt af, og dæk fadet med bagepapir eller stanniol. Læg et skærebræt eller lignende over kartoflerne, og placér noget tungt ovenpå, så kartoflerne er under pres. Sæt dem på køl i min. 8 timer.

Skær kartoflerne ud i passende stykker, og steg dem kort ved høj varme i olien på alle sider, til de er gyldne og sprøde.

Servér straks kartoflerne til en lækker oksemørbrad og evt. denne friske salat, der passer rigtig godt til.

Indsendt af
d.
06.10.21.
Kategori:

Hvor mange kartofler per person?

Opskriften er angivet til 6 personer, hvilket giver ca. 2 kartoffelstakke (pommes anna) per person. Vil du gerne have en ekstra kartoffelstak per person, kan du gange opskriften op med 1,5.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold

pr. personhele portionen
Kalorier347 kcal2083 kcal
Kulhydrat40 g239 g
Protein5 g29 g
Fedt18 g107 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem