Keto aftensmad - nem ovnret med oksekød

Nem opskrift på det lækreste keto aftensmad - en fantastisk ovnret med hakket oksekød, sprød bacon og smeltet ost på en bund af cremet bagt blomkål med flødeost.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Smeltet ost, sprød bacon og stegt hakket oksekød er en lækker treeenighed.
  • Den lækre fadret er et rigtig godt bud på nem keto aftensmad
  • Blomkålen bages med flødeost og bliver super cremet og lækker.
Til 3 personer
  • 1 blomkål (á ca. 450-500 g)
  • 2 spsk olie
  • salt
  • peber
  • 150 g bacon i skiver eller bacontern
  • 500 g hakket oksekød
  • 1/2 fed hvidløg (fintrevet)
  • 1 bdt forårsløg
  • 2 tomater
  • 1/2 bouillonterning (både okse-, hønse- og grøntsagsbouillon kan bruges)
  • 2 spsk vand (kogende)
  • 300 g flødeost
  • 200 g revet cheddarost

Steg blomkål, bacon og hakket oksekød

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skær blomkålsstokken i helt små tern, og skær toppen i mundrette buketter. Kom blomkål op i et fad, og vend det med olie, salt og peber. Steg blomkålen i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Steg baconen næsten helt sprød på en pande. Tag det op, og læg det på fedtsugende papir. Brun det hakkede oksekød af i resten af baconfedtet. Tilsæt hvidløg, og krydr kødet med salt og peber.

Forbered resten af retten

Skyl forårsløg, og snit dem fint. Skyl tomaterne, og skær dem i tern.

Opløs bouillonterningen i det kogende vand. Rør flødeost og bouillon sammen.

Tag blomkålen ud af ovnen, og tilsæt forårsløg og flødeosteblandingen. Bland det godt sammen. Drys det stegte oksekød over.

Fordel tomatternene ovenpå kødet, og drys med revet cheddarost. Fordel baconen ovenpå - hvis du bruger bacon i skiver, kan du brække dem i mindre stykker.

Sæt fadet tilbage i ovnen, og bag yderligere 15-20 minutter, til osten er smeltet, og blomkålen er mør. Begynder osten at blive for mørk på toppen, kan du dække fadet til med stanniol.

Se også:
Kylling i fad med blomkål og ostesovs

Fakta om opskriften

Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: Oksekød, ost, flødeost, bacon
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold

pr. personhele portionen
Kalorier1069 kcal3207 kcal
Kulhydrat11 g34 g
Protein68 g205 g
Fedt83 g248 g


Kilder - sådan har vi beregnet næringsindholdet

Hurtigere keto aftensmad

Er du på udkig efter endnu nemmere og hurtigere opskrifter på keto aftensmad, kan du tage et kig på disse opskrifter, der er low carb, fulde af smag og tager maks. 20 minutter at bikse sammen.

Keto salat med kylling og baconKeto suppe med hakket oksekødLow carb cheeseburger kålwraps

Indsendt af
d.
09.12.21.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem