Kylling med hytteost i ovn

Suverænt god opskrift på kyllingefileter med hytteost i ovn. Den lækre hytteostblanding med hvidløg, peberfrugt og persille tilføjer masser af smag og gør kyllingefileterne ekstra saftige. Og så er det tilmed sundt!

xxxxxxxxxi
4,6  –  12 stemmer  –  Stem her
Til 3 personer
  • 3 kyllingefileter
  • salt
  • peber
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 peberfrugt
  • 1/2 bdt persille
  • 200 g hytteost
  • 1 1/2 tsk tomatpuré
  • 1 tsk paprika

Forvarm ovnen til 225 grader.

Skær evt. fedt og sener af kyllingefileterne, og pres den tykke side lidt fladere med håndfladen, så tykkelsen bliver mere jævn. Skær små ridser eller lommer i fileterne, og krydr dem med salt og peber.

Pil hvidløg, og pres det eller riv det fint. Skyl peberfrugt, og skær kerner og de hvide hinder fra. Hak peberfrugten fint. Skyl persille, og hak det fint. Rør hvidløg, peberfrugt og persille sammen med hytteosten.

Bland tomatpuré og paprika i hytteostblandingen, og krydr godt med salt og peber.

Kom hytteosten ovenpå kyllingefileterne, og skub det godt ned i lommerne. Kom kyllingefileterne i ovnen, og steg dem i 20-22 minutter, til de er helt gennemstegte.

Se også:
Disse lækre kyllingefileter med ost og bacon.

Indsendt af
d.
16.10.18.
Kategori:

Hvad kan man servere til de lækre kyllingefileter?

Det er rigtig dejligt at servere noget grønt til kyllingefileterne, f.eks.:

Knaldgod broccolisalat med cherrytomater og fetaCremet salat med blomkål og spidskålLækre bagte grøntsager

Jeg laver også ofte denne suveræne salat til, og de to ting passer rigtig godt sammen:

Salat med bagte gulerødder

Ikke så vild med hytteost?

I denne opskrift er selve smagen af hytteosten ikke så gennemtrængende, da det blandes med en masse andre ingredienser med smag. Hytteosten har den fordel, at det er super sundt og proteinrigt, og det er samtidig med til at gøre kyllingen mere saftig. Hvis man ikke er så vild med hytteost pga. konsistensen, kan man blende den, inden man blander den med de øvrige ingredienser.

Ønsker man at undgå hytteost helt, kan man f.eks. kaste sig over disse lækre kyllingefileter med spinat og ost.

Næringsindhold for opskriften

pr. personhele portionen
Kalorier226 kcal679 kcal
Kulhydrat4 g12 g
Protein40 g119 g
Fedt5 g16 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på kylling med hytteost - ikke tilbehøret.

Annonce

Indsendt af
d.
16.10.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem