Low carb boller i karry i fad

Hvis aftensmaden skal være low carb, er denne lækre omgang boller i karry i fad bare lige sagen. Saftige, velsmagende kødboller, masser af grøntsager og en knaldgod karrysovs er en helt fantastisk kombination, der med garanti bliver en af de nye livretter.

Gå til: IngredienserHvad er godt at servere til?Næringsindhold4 andre low carb retter du bare MÅ prøve

starstarstarstarstar
4,8  –  4 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer

Karrysovs

  • 2 løg
  • 1 squash
  • 2 peberfrugter
  • 1 spsk olie
  • 1 hønsebouillonterning
  • 2 1/2 dl vand (kogende)
  • 150 g flødeost
  • 2 1/2 spsk karry
  • 3 dl fløde
  • 1 tsk citronsaft
  • 1/2 tsk salt

Boller

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 løg
  • 1 æg
  • peber

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pil løgene, og hak dem helt fint. Skyl squash, og flæk den på langs. Skrab de våde kerner i midten ud. Skær squashen i fine tern. Skyl peberfrugter, og skær også disse i helt fine tern. Husk at fjerne de hvide hinder og kerner.

Kom grøntsagerne op i et fad, og vend dem med olien. Sæt dem i ovnen i 10 minutter, imens resten forberedes.

Rør hønsebouillonterningen ud i det kogende vand, og rør dernæst flødeost og karry ud heri. Tilsæt fløde, citronsaft og salt.

Rør det hakkede svinekød sejt med salt. Pil løg til kødbollerne, og hak det helt fint. Rør løg og æg i farsen, og krydr med peber.

Tag fadet med grøntsagerne ud af ovnen, og hæld karrysovsen over. Form farsen til kødbollerne, og læg dem ovenpå sovs og grøntsager i fadet. Det kan godt være nemmest at gøre med en våd ske.

Sæt fadet i ovnen, og giv retten ca. 20-25 minutter, til kødbollerne er gennemstegte, og grøntsagerne er møre.

Tip:
Se også denne vildt lækre opskrift på kylling i karry lavet i ovnen.

Indsendt af
d.
20.02.20.
Kategori:

Lækkert low carb tilbehør

Til retten er det mega lækkert at servere dette skønne tilbehør:

Stegte blomkålsrisLækre broccoli-blomkålsrisBagt spidskål

Man kan naturligvis også servere retten med almindelige ris til, hvis man ikke vil spare på kulhydraterne

Kan retten fryses?

Ja, retten kan sagtens fryses ned.

Skal karryen ikke brændes af?

I denne ret brænder jeg ikke karryen af for at gøre det ekstra nemt. I stedet balanceres karrysmagen af citron, hønsebouillon og fløde.

Næringsindhold for LCHF boller i karry

pr. personhele portionen
Kalorier676 kcal2704 kcal
Kulhydrat17 g69 g
Protein34 g135 g
Fedt52 g206 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på boller i karry - ikke tilbehøret.

Indsendt af
d.
20.02.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem