Her har jeg samlet en masse gode og nemme opskrifter på lækkert og sundt tilbehør til kylling, så du har lidt at vælge imellem, når aftensmaden skal være lidt sundere - uanset, om du spiser fedtfattigt, LCHF, low carb eller blot vil spise mere grønt.
Sundt tilbehør til kylling

De lækreste bønnefritter, der sagtens kan erstatte almindelige pommes frites af kartofler, for de smager bare helt vildt godt. Og så er de ovenikøbet super nemme at lave.

En smuk, simpel, klassisk tomatsalat, som både kan serveres som forret, men også er særdeles velegnet som tilbehør til div. hovedretter. Eminent til det meste!

Opskrift på en sund auberginedip med en frisk smag af citron, hvidløg og krydderier. Server baba ganoush som tilbehør til en hovedret eller som en dip til grøntsagsstave, kartofler eller brød.

Lækker opskrift på spidskål, der bages i ovnen, så det er ekstra nemt. Det skal blot pensles med en skøn olieblanding, der giver en god smag og en dejlig karamelliseret overflade.

Virkelig lækker blomkålscousous, der er helt igennem sund. Den milde blomkål ledsages af søde ærter, sprøde og skarpe forårsløg samt ristede og saltede mandler.

Denne sunde kartoffelsalat er fuld af smag selvom den er fedtfattig. Et glimrende og let tilbehør til til både sommer og vinterretter. Sundt og velsmagende og et sikkert hit!

Nem opskrift på lækker hokkaido, der bliver bagt i ovnen med en masse krydderier og kan bruges som tilbehør til det meste.

Rigtig gode broccoli-blomkålsris med et hint af persille. Steges i smør, så de er ekstra lækre og perfekt LCHF-tilbehør til gryderetter og ovnretter.

Prøv denne cremede og lækre, men fedtfattige waldorfsalat. Konsistensen er helt fantastisk og du kan spise den uden at bekymre dig om vægten.

Disse grillede grøntsager er både nemme at lave, og så får de en skøn smag af hvidløg. Jeg brugte squash, peberfrugt og champignoner, der smagte skønt sammen med nye kartofler og grillet laks.

Suveræn jordbærsalat med friske asparges og grønne ærter - en knaldgod kombination, som både er frisk, sød og sprød.

Lækre grøntsagsspyd med alt, hvad hjertet begærer: Kartofler, squash, tomater og løg. På den måde kan du samle alt dit skønne tilbehør på ét spyd, som både kan tilberedes i ovnen eller på grillen.

Virkelig lækker ratatouille som passer sig selv i ovnen. Rigtig god opskrift på nemt og flot tilbehør.

Disse skønne grønne ris er lavet med bl.a. spinat, persille og løg, så de er helt perfekte, når der skal lidt sundere tilbehør på bordet.

Skal der lækkert tilbehør på bordet, er denne super dejlige salat med grønne bønner, parmesan og pestodressing helt perfekt. Proppet med smag og færdig i et snuptag.