Bagte grøntsager med hytteost

Bagte grøntsager med hytteost er en slags bundløs tærte - og den er både sundere og lettere at lave end en almindelig tærte. Spækket med protein, vitaminer og friske farver er den formidabel som tilbehør eller vegetarisk hovedret.

Til 4 personer

Fedtfattig

Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Fjern skrællen fra løgene og skær dem i små tern. Skær bladsellerien i skiver og broccolien i mindre stykker. Brug også stokken.

Steg grøntsagerne ved høj temperatur i bouillon og karry til de er let møre. Drys med salt og peber.

Fordel grøntsagerne i et ildfast fad.

Miks æg, hytteost og bouillon godt sammen med et piskeris. Hak purløg. Kom det og evt. hvidløg i blandingen. Øs den derpå udover grøntsagerne i fadet og sørg for, at den er jævnt fordelt.

Kom fadet i ovnen ved 200 grader i 30-40 min. Tjek om æggeblandingen er fast i midten, inden du tager den ud.

Indsendt af
d.
26.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.