Rodfrugtsalat

Rodfrugter gør sig som bekendt godt bagte - her træder deres karakter og sødme rigtigt frem. Når de i rodfrugtsalaten blandes med frisk persille, feta og perlespelt, får de yderligere smag og udgør en nærende, flot og fyldig ret.

  • Pyntet med grøn persille ser rodfrugtsalaten frisk og indbydende ud.

Til 2 personer

Fedtfattig

Skræl rodfrugterne og skær dem i skiver på ca. en halv cm. Kom dem i en frysepose og hæld olien i. Ryst posen, så olien fordeles på alle rodfrugterne.

Fordel rodfrugterne på en bageplade med bagepapir og krydr med peber. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader. De skal være møre, men stadig have bid.

Kog perlespelten efter pakkens anvisning, og lad den derefter køle af. Skyl persillen.

Hvis du vil have sprødstegt skinke på rodfrugtsalaten, så læg skinkeskiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 150 grader indtil de begynder at tage farve. Læg dem derefter på lidt køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.

Bland rodfrugter, perlespelt og persille sammen i en skål. Smuldr feta og skinke over rodfrugtsalaten, eller server det i skåle ved siden af. Server ligeledes en god dressing til.

Indsendt af
d.
08.06.14.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.