Fyldte chokolader med marcipan, rom og rosiner

Fyldte chokolader er ikke så komplicerede, som man skulle tro. I denne opskrift bliver de fyldt med marcipan og rosiner, der har trukket i rom. Det giver en dejligt krydret smag til fyldet, som virkelig klæder den mørke chokolade.

  • Fyldte chokolader med marcipan, rom og rosiner er bare godt!

Til 21 stk

Kom rosinerne op i et glas, og hæld rom i glasset. Sørg for, at rommen dækker rosinerne. Lad det stå og trække natten over.

Kom marcipan i en skål. Hæld den overskydende rom (den, som rosinerne ikke har absorberet) over marcipanen, og bland det grundigt.

Hak og temperer chokoladen. Hvis du mangler en vejledning til det, kan du finde en her.

Hæld chokoladen over i formen, som du vil støbe dine fyldte chokolader i, og sørg for, at der ikke er lufthuller i. Vend formen på hovedet, og skrab overskydende chokolade af.

Tag 2-3 rosiner, og pak dem ind i marcipanen. Det kan godt være lidt klistret. Kom marcipankuglen ned i formen, og gentag dette, til du har fyldt alle huller i formen. Sørg for, at du ikke får fyldt formen for meget – der skal være plads til ekstra chokolade.

Hæld chokolade i formen, så alle hullerne er helt fyldt op. Skrab formen med en paletkniv, så du får fjernet den overskydende chokolade.

Stil chokoladerne på køl, før du banker dem ud formen. Du kan se på formen, når chokoladen har sluppet siderne, og de er klar til at komme ud af formen. Opbevar chokoladerne tørt eller på køl.

Tip:
Hvis du har ingredienser tilovers, kan du rulle kugler af marcipan og rosiner og dyppe dem i evt. overskydende chokolade.

Indsendt af
d.
01.06.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.