Nem kartoffelrösti i ovn

Rustikke kartoffelrösti, der bages i ovnen, er super nemme at lave og så smager de bare fantastisk. De får en lækker sprød overflade samt et blødt indre, og de går godt sammen med alt slags kød eller som en ret i sig selv.

  • Rustikke og sprøde kartoffelrösti, der er ultra nemme at bage i ovnen.
  • Klatter af revet kartoffel og løg bliver til lækre rösti.

Til 2 personer

Skræl kartoflerne og riv dem groft. Vrid væden ud af dem ved hjælp af et rent viskestykke.

Pil skrællen af løget, og riv det. Vend løg, æg, mel og salt sammen med de revne kartofler.

Beklæd en bradepande med bagepapir, og kom lidt olie på det. Fordel det med et stykke køkkenrulle eller en pensl.

Lav små klatter af blandingen på bagepapiret, og pres dem lidt flade med en gaffel, så de bliver til små rösti. Pensl dem med lidt olie.

Bag dem i ca. 20 minutter ved 225 grader. Bagestiden afhænger lidt af, hvor store du har lavet dine rösti.

Indsendt af
d.
29.04.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.