Saftige gulerodsboller

I disse saftige gulerodsboller er gulerødderne med til at give en svampet konsistens og en flot orange farve. Bollerne kan bruges til f.eks. morgenmad, til madpakken eller som en lille snack.

  • Lækre og saftige gulerodsboller lige taget ud af ovnen.
  • Her er bollerne klar til at komme i ovnen.
  • Skønne boller klar til at blive spist.

Til 16 stk

Varm mælk og vand i en gryde, til det er fingervarmt (ca. 37 grader).

Smuldr gæren i en skål, og tilsæt det lune mælk og vand. Rør rundt til gæren er opløst. Bland salt og honning i.

Skræl gulerødderne, og riv dem groft på et rivejern. Bland det sammen med væsken.

Kom havregryn og fuldkornshvedemel i, og kom derefter hvedemelet i lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem i hånden eller med en røremaskine. Tilpas mængden af mel, så dejen forbliver let klistret – den bliver mindre klistret efter hævning.

Læg et viskestykke over dejen, og lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 times tid.

Del dejen i 16 lige store stykker, og form dem til boller. Brug lidt ekstra mel, hvis dejen er for klistret – brug dog ikke for meget, da bollerne så bliver tørre.

Læg bollerne på en bradepande med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter.

Pensl bollerne med et pisket æg eller lidt mælk, og bag dem i ca. 15 minutter ved 220 grader.

Indsendt af
d.
16.06.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.