Mørbrad med estragonsauce

Fantastisk opskrift på mørbrad i estragonsauce. De saftige mørbradbøffer passer forrygende sammen med den cremede sauce, der er fyldt med smag fra dijonsennep, paprika og bouillon. Som en ekstra bonus er retten super nem at gå til.

  • Pynt evt. med lidt finthakket frisk estragon på toppen
  • De saftige mørbradbøffer i den lækre estragonsauce.
  • Server retten med f.eks. kogte kartofler eller ris til.

Til 3 personer

Skær mørbraden ud i bøffer, og tryk dem lidt fladere med håndfladen. Bland mel, salt og peber sammen i en skål. Vend mørbradbøfferne i melet, og smelt lidt smør på en pande ved middelhøj varme. Brun mørbradbøfferne godt af, og sæt dem til side til senere.

Hak løget fint, kom lidt mere smør på panden, og svits løgene, til de er klare. Tilsæt hvidvinseddikke, sennep, paprika, estragon, bouillon og piskefløde. Kog det igennem, til saucen tykner lidt. Smag saucen til med salt og peber og evt. lidt sukker. Læg mørbradbøfferne tilbage i saucen, og lad det simre i ca. 15 min., til bøfferne er gennemstegte.

Forslag til tilbehør: Kogte kartofler eller ris.

Indsendt af
d.
01.11.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.