Burgundisk kødgryde

Den burgundiske kødgryde er en rustik ret inspireret af madlavningen i den franske egn Bourgogne, som også er kendt for sin vinproduktion.

Retten er nem at lave og den er solid og mættende. Gryden får smag, når den får lov at simre i flere timer og er ideel til en hverdag, hvor man kan gå og ordne andre ting derhjemme, mens madduften langsomt breder sig.

  • Kødgryden er her serveret med ris og persille.

Til 4 personer

Varm smørret op i en stegepande og steg kødet lidt af gangen på middelvarme. Når alt kødet er stegt, så det har fået farve, men ikke er gennemstegt, kommes det i en gryde. Strø hvedemelet over kødet og rør rundt.

Pres hvidløget i og krydr med salt, peber og timian. Hæld tomatpuréen i og rør rundt.

Tilsæt bouillon, vin, soja og laurbærblad. Kog indholdet i gryden op og lad det simre under låg i ca. 2½ time så kødet bliver rigtigt mørt.

Skræl og halver løgene. Rens champignonerne og skær dem i lidt tykkere skiver. Steg dem og løgene i en pande til de har fået lidt farve og hæld dem i gryden. Lad det koge i 15 min.

Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Kom det i gryden og lad koge i yderligere 5-10 min. til gulerødderne har den ønskede konsistens.

Tag gryden af kogepladen og tilsæt persillen.

Server gryden med ris eller kogte kartofler.

Indsendt af
d.
03.03.11.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.