Banankage med hvid chokolade

Lækker banankage med hvid chokolade både i selve kagen og i cremen på toppen. Cremen kan med fordel forberedes god tid i forvejen, da den skal køle helt af, inden den kommes på kagen.

  • Banankage med hvid chokolade i både kagen og cremen på toppen.
  • Sød og lækker banankage, der smager fantastisk.
  • Cremen kan forberedes dagen inden til denne kage.

Til 1 springform

Banankage

Creme

Smelt smørret, og lad det køle af, imens du pisker æg og sukker sammen i en skål. Pisk, indtil sukkeret er opløst, og massen er lys og luftig. Vend så smørret i.

Mos bananerne med en gaffel eller blend dem. Kom dem så op i skålen til blandingen af smør, sukker og æg.

Sigt bagepulver, vaniljesukker og mel i skålen, og vend det hele sammen. Hak chokoladen, og bland den i dejen.

Bag banankagen i ca. 40 minutter ved 170 grader. Lad den køle helt af, inden cremen kommes på, så den ikke smelter.

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom både vaniljekorn og den tomme vaniljestang op i en gryde sammen med fløden. Kog fløden op, og tag den så af varmen. Fisk den tomme vaniljestang op.

Bræk den hvide chokolade i stykker, kom den i den varme fløde, og lad den smelte. Rør rundt, indtil chokoladen er opløst, og sæt den så på køl, til den er helt kold. Husk at komme film over, som går helt ned og rører cremen, så du undgår kondens.

Pisk den kolde flødecreme ganske kort, til den er ensartet og fast, og kom den i en sprøjtepose. Sprøjt cremen ud på kagen i små blomster, eller smør den ud i et tykt lag.

OBS! Cremen må ikke piskes for længe, for så skiller den.

Indsendt af
d.
02.08.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.