Chokoladetærte med rødvin

En lidt anderledes, men i sandhed skøn chokoladetærte med rødvin, der komplementerer smagen af chokolade og gør den ekstra intens. Kombineret med den knasende Oreobund er det en perfekt kage, når du virkelig skal hygge dig eller får gæster.

  • Den gode chokoladetærte kan serveres helt enkelt.
  • Men den kan også serveres med lidt hinbærcoulis og hakkede pistacienødder
  • Tærten skal stå på køl i lidt tid, så den kan sætte sig.

Til 1 stk

Tænd ovnen på 150 grader.

Knus Oreokiksene til fint smulder, og bland det med smørret. Tryk blandingen ud i en tærteform (jeg brugte en på 27 cm i diameter).

Bag bunden i 10 minutter, og lad den køle helt af efterfølgende.

Knæk eller hak chokoladen i mindre stykker, og kom det op i en skål. Sæt det til side.

Hæld fløde, creme fraiche, rødvin og sukker i en lille gryde. Varm blandingen op under konstant omrøring ved svag til middel varme. Det skal være tæt på kogepunktet, men må ikke koge helt.

Hæld efterfølgende flødeblandingen over chokoladen i skålen, og lad det stå i 30 sekunder. Rør i blandingen, til al chokoladen smeltet. Pisk derefter chokoladeblandingen jævn. Tilsæt salt.

Hæld chokoladeblandingen over bunden, og sæt kagen til afkøling i minimum 4 timer, til fyldet er stivnet.

Tip:
Pynt f.eks. med pistacienødder, mynte, friske bær eller frugt, eller lav en skøn hindbærcoulis til.

Indsendt af
d.
20.02.18.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.