Daim islagkage

Utrolig skøn islagkage, der forener lækker mandelmarengs med cremet flødeis fyldt med stykker af Daim. Hele herligheden toppes med flotte jordbær, der giver den søde islagkage et friskt og syrligt strejf. En dessert, der sagtens kan laves flere dage i forvejen.

  • Daim islagkage med jordbær på toppen.
  • Et stykke klar til servering.
  • Islagkagen med mandelmarengs og is.

Til 1 springform

Bund

Is med Daim

Bund:
Pisk æggehviderne næsten stive, og kom så sukkeret i lidt ad gangen, imens der piskes, indtil massen er helt stiv.

Hak mandlerne i en minihakker eller lignende, så det næsten bliver til mandelmel, og rør det i marengsen. Smør en springform (24 cm) med lidt fedtstof, og fordel mandelmarengsen i formen.

Bag den i ca. 30 minutter ved 175 grader. Lad bunden køle helt af, inden isen kommes på.

Is med Daim:
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse. Pisk fløden til flødeskum, og vend det sammen med æggemassen. Hak Daim groft, og rør det i isen.

Kom isen oven på den afkølede bund, dæk den til, og kom den i fryseren i mindst 4 timer, eller natten over.

Tag islagkagen op af fryseren 10-15 minutter inden servering, og pynt den med tyndtskårne jordbær.

Indsendt af
d.
29.05.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.