Fuldkornslasagne

Den populære lasagne gøres let lidt sundere ved at anvende lasagneplader med fuldkorn. Kødet suppleres med ekstra bid fra friske grøntsager som gulerod og selleri samt naturligvis med hjemmelavet, cremet bechamelsauce.

  • Mums. Gratineret med parmesan får fuldkornslasagnen en varm, gylden overflade.

Til 6 personer

Kødsauce

bechamelsauce

Kødsauce:

Gulerødder, løg og bladselleri skæres i små tern og steges i olie i en stor gryde ved middeltemperatur. De steges til de er møre og lidt gyldne.

Det hakkede kød tilsættes og brunes. Derpå tilsættes persille, tomatpure og hakkede tomater. Det koges op og tages så af varmen.

Ovnen forvarmes på 180 grader (ikke varmluft).

Bechamelsauce:

Smørret smeltes i en stor gryde ved lav temperatur. Når det er smeltet kommes gradvist mel i, mens der røres. Gryden tages af varmen. Mælk tilsættes gradvist, mens der fortsat røres, så saucen ikke brænder på. Muskatnød tilsættes. Gryden stilles tilbage på kogepladen (middel varme) og saucen koges op, mens der røres. Den tykner langsomt. Saucen tages af varmen, når den har den ønskede konsistens.

Et ildfast fad smøres med olie. Et lag kødsauce lægges i bunden af formen. Ud over det kommes et lag bechamelsauce og derpå et lag lasagneplader.

Lagene laves tynde, da lasagnen bliver bedre, jo flere lag, der er. Der lægges så mange lag, som det passer med dit fad og der afsluttes med hakket kød. Parmesanost rives på den fine side af rivejernet og fordeles over lasagnen.

Den bages i ovnen ved 180 grader i 30-35 min., eller til overfladen er gylden.

Indsendt af
d.
22.11.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.