Wraps med laks og avocado

Virkelig lækre og nemme wraps, der er fyldt med røget laks, cremet avocado og skønne krydderurter. Fantastisk smagskombination, der egner sig både til frokost og aftensmad.

Til 2 personer

Smør tortillapandekagerne med flødeost, og drys med salt og peber. Læg et par skriver laks på ca. halvdelen af hver pandekage.

Flæk avocadoerne på langs, fjern stenen og tag det grønne "frugtkød" ud med en ske. Skær det i skiver og pres citronsaft over. Læg avocadoskiverne i en stribe på midten af hver wrap.

Hak rødløget fint og drys det over. Skyl krydderurterne og fordel dem ovenpå avocadoen.

Rul pandekagerne sammen og servér.

De kan både spises som hovedret, og servéres som forret hvor hver wrap skæres over på midten (evt. på skrå) eller i skiver. Så kan man rigtig se det flotte fyld.

Indsendt af
d.
30.10.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.