Lasagne med spinat og hytteost

Forrygende variant af den elskede lasagne med grøn spinat og lækker hytteost. Hytteosten udgør basis for en lettere men lige så delikat ostesauce som erstatning for den traditionelle bechamelsauce.

  • Den færdige lasagne med hytteost og spinat
  • Lagene i den lækre lasagne består af kødsovs, hytteostsovs og grøn spinat
  • Den fantastiske lasagne er klar til at komme i ovnen

Til 4 personer

Fedtfattig

Hak løg og hvidløg fint. Svits det i olien, indtil løgene er glasklare. Tilsæt det hakkede oksekød, og brun det godt. Tilsæt herefter oregano, rosmarin, koncentreret tomatpuré og hakkede tomater. Lad saucen simre 10-15 minutter. Smag til med salt og peber.

Blend hytteosten med æggene, parmesanost, salt og peber.

Skyl spinaten grundigt, og lad den tørre godt.

Find et ovnfast fad frem, og start med at lægge ca. en tredjedel af kødsaucen i bunden af fadet. Fordel ca. en tredjedel af hytteostesaucen ovenpå kødsaucen, og dæk med den ene håndfuld spinat. Kom halvdelen af lasagnepladerne ovenpå. Gentag samme fremgangsmåde med det næste lag og det øverste lag. Undlad dog at komme spinat på det øverste lag. Slut eventuelt af med et lille drys revet mozzarellaost.

Bag lasagnen 30-35 minutter ved 200 grader.

Indsendt af
d.
07.07.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.