Spansk tortilla med chorizo og kartofler

Skøn opskrift på den klassiske spanske tortilla – en æggekage med kartofler, der laves på panden og kan serveres både kold og varm. Her får tortillaen en ekstra lækker smag af chorizo og peberfrugt, der både gør den flot og velsmagende.

  • Dejlig spansk tortilla med chorizo og kartofler
  • Den spanske tortilla er en form for omelet med kartofler i

Til 3 personer

Kom olien op i en pande ved middelvarme.

Pil løgene og og flæk dem på midten. Skær dem i relativt tynde skiver, og kom den op i olien. Tag dem op, når de er gyldne i kanterne. Det er nemmest at gøre med en hulske. Lad dem evt. dryppe af i en sigte, og hæld den afdryppede olie tilbage i panden.

Skær chorizoen i mindre stykker, hvis den ikke allerede er skåret i skiver. Kom dem op i olien, og lad dem fritere, til de er sprøde. Fisk dem op ligesom løgene.

Skær peberfrugt i små stykker, og friter dem ligesom chorizoen og løgene, til de er bløde.

Skræl kartoflerne, og skær dem i helt tynde skiver – ca. 2-3 mm. Friter kartoffelskiverne i olien i ca. 15-20 minutter, og lad også dem dryppe af i sigten. Hæld olien fra panden, og lad en lille smule blive tilbage.

Bland løg, chorizo, peberfrugt, kartofler, og æg, og tilsæt salt og peber. Kom hele blandingen op i panden, og lad din tortilla stege i 7-8 minutter ved middelvarme. Vend den med en tallerken (der er på størrelse med panden) og en grydelap. Det kan være en god idé at gøre det over vasken, og tricket er at gøre det i én bevægelse. Lad tortillaen glide fra tallerkenen tilbage på panden, og lad den stege i yderligere 5 minutter.

Tortillaen kan serveres varm, f.eks. med lidt salat og frisk baguette til. Den kan også bruges til tapas, og den smager ligeså dejligt, når den er kold, hvilket også gør den utroligt velegnet til madpakken.

Tip:
Hvis du vil servere den spanske tortilla som hovedret, kan du bare gå ud fra de mængdeangivelser, der er givet i opskriften, men hvis den skal bruges til forret, rækker den til det dobbelte antal personer.
Tortilla er også en klassiker på et tapasbord, hvor man jo spiser lidt af det hele. Jeg serverede den til tapas, og der havde vi nok til tre gange så mange personer.

Indsendt af
d.
02.09.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.