Suppe med kylling og kokosmælk

Herlig suppe med kylling, kokosmælk og en indisk inspireret sammensætning af krydderier, der giver ekstra meget smag. Suppen er super hurtig at bikse sammen, så den passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor det stadig gerne må være lækkert.

  • Suppen har en glimrende krydderisammensætning og fylde fra kokosmælk samt kylling.

Til 3 personer

Skær kyllingefileterne i mindre stykker, og brun dem af på en pande i ca. en tredjedel af smørret. Tag stykkerne op, og sæt dem til side.

Skræl æblet, og riv det på den fine side af rivejernet. Hak løget fint. Smelt det sidste af smørret i en gryde, og kom løg og æble op i gryden. Svits det, til det bliver lidt gyldent. Pres hvidløg i gryden, og tilsæt hønsebouillon, hakket tomat, kokosmælk og vand. Lad suppen koge op.

Skræl gulerødderne, skær dem i små stykker, og kom dem i gryden. Tilsæt også garam masala, spidskommen og chilipulver, og smag til med salt og peber.

Kom den brunede kylling op i gryden, og lad den simre med, til den er helt gennemstegt.

Skyl forårsløgene, og hak dem fint. Servér suppen med et drys finthakkede forårsløg på toppen og evt. lidt brød til.

Indsendt af
d.
31.01.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.