Thaisuppe med kylling

Det kan måske virke overvældende at lave den her thaisuppe med kylling og kokosmælk, men når først man har ingredienserne, er den faktisk virkelig nem at lave, og du får den helt rigtige smag af thaimad.

Til 6 personer

Skær citrongræs i skiver og ingefær i skiver, og kom det op i en gryde med kaffir limeblade, vand, hønsebouillon og fiskesauce. Bring massen i kog, og lad den simre i 5 minutter.

Skær imens kyllingebrysterne i mundrette stykker.

Tilsæt kyllingebryst og kokosmælk, og bring retten i kog. Lad den simre i 7-8 minutter, mens du forbereder de sidste ingredienser.

Skær chili i skiver, og fjern stenene. Hak forårsløg, og læg den grønne del til side. Det skal bruges til allersidst. Rens svampene, og skær squash og gulerødder i skiver.

Kom den hvide del af forårsløgene i retten sammen med chili, svampe, squash og gulerødder. Bring retten i kog, og tag den så af varmen.

Tilsæt limesaft, sukker, karrypasta og thai chilipasta, og smag til med lidt soyasauce.

Server straks med ris eller nudler til, og pynt med den grønne del af de hakkede forårsløg.

Indsendt af
d.
24.04.18.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.