Marinerede bøffer

Bøfferne mangler med garanti hverken saft eller smag, når de langtidsmarineres. Marinaden tilføjer smag af hvidløg, pikant paprika og salt soja. Og det er ikke noget stort arbejde; du skal blot huske at marinere dem i god tid.

  • Her er de marinerede bøffer serveret med fyldte kartofler og grønne bønner.

Til 4 personer

Pres hvidløget og bland det med soja, olie og paprika. Placer bøfferne i marinaden og lad dem trække i fire timer. Vend dem ca. en gang i timen.

Tag bøfferne op af marinaden (som gemmes) og steg dem på en varm pande. Stegetiden afhænger af, hvor gennemstegte du ønsker, de skal være. Tag bøfferne af panden og lad dem trække tildækket i ca. fem minutter.

Opvarm det overskydende marinade på panden til det koger. Rør i det jævnligt. Bland creme fraiche med en smule hvedemel og tilsæt jævningen til marinaden. Rør eller pisk det godt sammen. Lad det koge i yderligere et minut.

Server bøfferne med marinaden og f.eks. fyldte, bagte kartofler til.

Indsendt af
d.
28.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.