Indbagt laks med spinat

En suveræn sammensætning af favoritelementer. Lyserød laks svømmende i rund fløde, sund spinat og omgivet af sprød butterdej. Gør lidt ekstra ud af hverdagsmåltidet eller glæd middagsgæsterne med en ekstravagant hovedret.

  • Indbagt laks med spinat, rød peber og løg.

Til 4 personer

Rist laksestykkerne let på en pande med olie. Tilsæt løg, hvidløg, strimlet peberfrugt samt grofthakket, optøet spinat. Lad det stege lidt og tilsæt så fløde samt krydderier. Tag laksen op og lad resten simre et minuts tid. Laksen skal ikke være færdigstegt, det bliver den i ovnen.

Rul butterdejspladerne ud (ikke alt for tyndt). Del spinatblandingen i fire og læg en stribe midt på hver dejplade. Placer et stykke laks ovenpå og fold dejen tæt sammen. Skær overskydende dej fra og "luk" åbningerne med en gaffel.

Læg i et smurt fad og bag i ovnen ca. 15 min. ved 220 C.

Serveres evt. med ovnkartofler og Hollandaise sauce.

Indsendt af
d.
03.02.07.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.