Cremeboller

Der bliver ikke sparet på vaniljecremen i disse lækre og luftige cremeboller, der dufter ufatteligt godt, når de bliver bagt og smager endnu bedre. Bollerne kan sagtens fryses ned - forudsat, at der overhovedet er nogen tilovers.

  • Vildt lækre cremeboller, der får en flot gylden farve.
  • Der skal masser af creme i de dejlige boller.
  • Efter bagning kan bollerne sagtens fryses ned.

Til 16 stk

Vaniljecreme

Boller

Vaniljecreme:
Pisk æggeblommer, sukker og maizena sammen til en æggesnaps.

Del vaniljestangen i to, og skrab kornene ud. Kom både stang og korn dele op i en gryde, og hæld fløde og mælk i. Varm blandingen op til kogepunktet.

Hæld lidt af den varme flødeblanding i æggesnapsen, og pisk det sammen ganske kort. Hæld derefter æggesnapsen over i gryden til den varme fløde under konstant piskning. Bliv ved med at piske, og varm det op, til cremen begynder at stivne.

Kom vaniljecremen i køleskabet, og lad den køle helt af. Rør evt. i den et par gange undervejs, så den ikke stivner for meget.

Dej:
Rør gæren ud i den lune mælk, og rør mel, sukker, kardemomme og salt i. Rør også halvdelen af æggehviderne fra tidligere i, og ælt godt i et minuts tid.

Skær smørret i terninger, og tilsæt det til dejen. Ælt i yderligere fem minutter. Kom lidt mere mel i, hvis dejen bliver alt for blød - den skal gerne kunne slippe skålens kanter.

Lad dejen hæve i 45 minutter, eller indtil den har dobbelt størrelse.

Formning og bagning af cremebollerne:
Kom dejen ud på et meldrysset bord. Del den i det ønskede antal boller. Tril hvert dejstykke til en bolle, og tryk den derefter flad mod bordet, til den er ca. 15 cm i diameter. Du kan også rulle dejen ud med en kagerulle.

Læg en toppet spiseske af vaniljecremen i midten af hver dejcirkel. Tag fat i siderne, og klem kanterne sammen, så vaniljecremen er lukket inde. Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad dem efterhæve ca. 20 minutter, og forvarm imens ovnen til 225 grader.

Pensl bollerne med de resterende æggehvider, og bag dem i ca. 12 minutter, til de er fint gyldne. Lad cremebollerne køle af på en rist.

Tip:
Bollerne kan sagtens fryses - de skal blot køle helt af inden.

Indsendt af
d.
03.05.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.