Vegansk banankage

Lækker svampet, vegansk banankage med chokoladeglasur. Perfekt til eftermiddagskaffe eller som dessert.

  • Lækker vegansk banankage med chokolade på toppen.
  • Kagen har en dejlig svampet konsistens.

Til 6 personer

Pisk plantemargarine, eddike og sukker, til det er luftigt og cremet. Vend forsigtigt banan og sojayoghurt i.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og vend det derefter sammen med resten.

Smør en kageform med en størrelse på 18 cm i diameter med plantemargarine, og hæld dejen i.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader i cirka 30 minutter, indtil den er gylden og en strikkepind kommer ud helt ren, når du stikker den ned i kagen.

Lad kagen køle af i formen i 10 minutter, og vend den derefter ud på en bagerist. Lad den køle helt af.

Smelt chokoladen i vandbad eller i mikroovnen. Smør den på kagen med en kniv eller pensel. Lad chokoladen størkne. Velbekomme!

Gode råd til veganske kager:
Veganske kager kan være lidt svære at få til at hæve, da der ikke er æg i, men hvis du følger disse råd, skulle du ikke have nogle problemer.
Pisk margarine og sukker grundigt.
Vend de tørre ingredienser i med en ske (ikke med piskeris).
Vælg en form, der er lille nok til, at dejen næsten når helt op til kanten.
Vær sikker på, at ovnen er helt varm, når du sætter kagen ind og lad være med at åbne ovnen, før du kan se, at kagen er ved at være gylden.
Hvis du vil bage en større portion, bag da hellere to små kager end en stor.

Indsendt af
d.
21.10.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.